Nytårsfortsæt

Enden på endnu et år nærmer sig nu med hastige skridt. Jeg vælger nu ikke at tænke på det som enden på et år, men starten på et nyt.

Så meget er der sket det sidste års tid. Nye venner, nye oplevelser, men også fejltagelser er blevet begået. Fejltagelser der ikke kan blive rettet op på, men også fejltagelser, der kan undgå at blive gentaget, når man starter på en frisk i 2013.

Dette er nok også en af grundene til at nytårsfortsætterne flyver ud af munden på folk på denne sidste dag i 2012. Der er dybere nytårsfortsætter og den slags, man spytter ud, når klokken slår 12, og man har fået lidt for meget champagne.

Forhåbentlig bliver nogen af disse nytårsfortsætter ført ud i livet. Højst sandsynligt glemmes de før den næste dag er omme, men man har lov at håbe, at der er et, et sted i verden, der ikke glemmes.

Jeg har selv et, jeg siger dog ikke, hvad det er... :)

Godt nytår alle sammen!

Folk der er ligeglade!?

Jeg er så træt af at være omgivet af folk, der er ligeglade med verden omkring sig. Hvis vi tager gymnasiet som et eksempel, er det utroligt hvor mange elever der ikke gider lave lektier, ikke gider engagere sig i gruppearbejde, ikke gider noget som helst. Det er for dårligt, synes jeg. Folk har selv valgt at gå i gymnasiet, så hvorfor er det, de ikke gider lave noget?!

Hvem siger, fantasy er for 10-årige?

Hvem siger, fantasy er for 10-årige?

Lige siden jeg var lille, har jeg elsket fantasy. Fantasy var den første litteraturgenre, jeg forelskede mig i, den jeg siden da har foretrukket at læse.

Men når man så bliver ældre og stadig elsker fantasy, bliver det betragtet litterært uacceptabelt. Jeg hører jævnligt, hvordan jeg burde læse ”ordentlige” bøger, og det er endnu ikke lykkedes mig at sige, ”Jeg foretrækker fantasy” uden at modtage skeptiske blikke fra folkene omkring mig.

For lige så snart ordet ’fantasy’ bliver taget op i en samtale, er man stemplet.

Men bare fordi man elsker fantasy, betyder det ikke, at man ikke også læser andre ting.

Jeg elsker fantasy, ja, men læser næsten aldrig bøger inden for den genre. For der er ikke mange fantasybøger for min aldersgruppe. Jeg læser masser af andre ting og er åben for mange genre.

Jeg er højst sandsynligt blandt dem, der læser mest i min klasse, men da jeg første gang åbnede munden og sagde ”Jeg foretrækker fantasy,” var svarene, ”Det kom jeg over, da jeg var lille.” Og så fortsatte de ellers, med de svenske krimier de læste, og hvor gode de var. Ikke så meget som overvejede de, at jeg læste andet en fantasy.

Der irriterer mig at tænke på, hvordan fantasy konstant bliver sat i bås med små 10-årige piger. Der findes også fantasy for voksne, hardcore fantasy der tager tunge emner op, emner mange forfattere aldrig vil formå fuldt ud af gennemarbejde.

Og så er der noget ved fantasy, der kræver en vis fantasi. Det at skabe sit eget univers, egne væsener, det at bøje naturens love på en sådan måde, den virker smuk og troværdig. Det er altså ikke så nemt som det lyder.

Så til alle der kritiserer fantasy og dens mange trofaste læsere! I kan råbe alt, hvad I kan, men hvis I kalder Ringenes Herrer, The mists of Avalon og Hobitten for baby-bøger, ved I tydeligvis ikke nok om litteratur til at kunne udtale jer i første omgang.

En historie værd at digte er en historie værd at skrive

"En historie værd at digte er en historie værd at skrive"

Min store passion er at skrive, og når det kommer til litteratur, har jeg meget stærke meninger, om hvad der er godt, og hvad der er knap så godt.Sådan har jeg altid haft det og vil højst sandsynligt altid have det. Og så er jeg udemærket klar over, at andre ser helt anderledes på tingene end jeg gør. Min stemme er kun en ud af millioner, men det er den, der betyder noget for mig. Andre kan synes, at mit syn på litteratur er ringe og indsnævret, men det er jeg ligeglad med. Så længe de ikke prøver at ændre det, for er der noget, jeg ikke gider, så er det folk, der ikke kan acceptere, at andre mener noget end dem selv.